Hiv årets forsommerkasse i land // 1-3 dages levering // fri levering 499,-

Produktet blev tilføjet til din kurv

Hvad er ASC Mærket?

Opdrættede produkter spiller en større og større rolle i forhold til den fisk, vi indtager. I dag kommer mere end halvdelen af verdens fisk fra akvakulturvirksomheder, fordi den vilde fangst af fisk ikke evner at dække den voksende globale efterspørgsel på fiske- og skaldyrsprodukter. 

Det er derfor mere essentielt end nogensinde at sætte standarder for opdrættet af fisk, således dette gøres både ansvarligt og miljørigtigt. Her er Aquaculture Stewardship Council (ASC) verdens førende certificeringsordning for opdrættede fisk, også kendt som akvakultur, og er derfor et vigtigt pejlemærke, der kan bidrage med både sikkerhed og tryghed til os som forbrugere.

En forpligtelse til en ansvarligt og miljørigtigt opdræt af fisk

Akvakultur er en af de hurtigst voksende fødevareindustrier i verden, hvorfor det er yderst vigtigt at sikre, at fiskene opdrættes på en ansvarlig og miljøskånsom måde. Til det har WWF og Dutch Sustainable Trade Initiative etableret ASC-mærkningen. 

For at blive ASC-certificeret skal en virksomhed blandt andet forpligte sig til at beskytte vandmiljøet og hertil reducere deres forbrug af kemikalier og antibiotika. Det er en uafhængig organisation, som vil vurdere, hvorvidt en akvakulturvirksomhed kan leve op til de opsatte, relevante standarder for opdræt. 

Det helt essentielle ved ASC-mærkningen er dog, at en akvakulturvirksomhed, med denne mærkning, er blevet certificeret som værende både miljømæssigt- og socialt ansvarlig. Det er dog vigtigt at have in mente, at ASC mærket ikke garanterer for kvaliteten af fisken. Det er derfor fortsat vigtigt at forholde sig kritisk til ASC-bærende fiskeprodukter. Både i forhold til, hvor de opdrættes, men særligt også overfor hvor lang en transportvej de har været igennem.

Hos Grøndals elsker vi vild fisk, men vi ser også ansvarlige muligheder i akvakultur 

Hos Grøndals ønsker vi at bidrage til en større bæredygtighed i danskernes spisevaner - og  vi vil hertil gerne tage del i at skabe en verden, hvor akvakultur spiller en rolle i forhold til at genere sociale fordele til de mennesker, som arbejder i felten, samtidig med, at der bliver passet godt på miljøet, og det habitat, som fiskene lever i. 

Derfor er Grøndals også opmærksom på de bagsider, der findes i akvakulturens verden, hvorfor alle vores produkter også er nøje udvalgt efter kriterierne for bæredygtighed. Det forplanter sig både i vores fiskearter, som er sunde og ikke-overfiskede arter, de naturskånsomme metoder, hvormed fiskene indfanges, og i vores respekt for den arbejdskraft og -miljø, som er fundamental for skabelsen af produkter. Det betyder også, at du til enhver tid kan spise vores produkter med god samvittighed. 


Ofte stillede spørgsmål

Hvad er ASC mærket?

Aquaculture Stewardship Council (ASC) er verdens førende certificeringsordning for opdrættet af fisk - også kendt som akvakultur. Det er WWF og Dutch Sustainable Trade Initiative, der har skabt denne certificering, som viser, hvorvidt en akvakulturvirksomheder opdrætter ansvarligt og miljørigtigt. 

Fri fragt 499,-

Til pakkeshop

Leveringstid

1-3 hverdage

Kundeservice

Alle hverdage fra 10 til 15

Fortrydelsesret

30 dages returret

Din kurv er tom

Fortsæt med at handle